Torsdags-tanker

Forløb for unge mellem 14 og 20 år som føler sig sårbare, og gerne vil stå stærkere i sig selv både psykisk og kommunikativt.

Velkommen til torsdags-tanker!

8 ugers forløb til unge mellem 14 og 20 år

Hver torsdag i 8 uger, åbner jeg min dagligstue for unge mennesker med noget på hjertet. Noget som skal ud, noget som skal leve og måske noget som skal slippes.

Mit ønske er at skabe et rum, som er fyldt af ro, tillid, glæde, klarhed, nærvær, åbenhed, nysgerrighed og samhørighed.

Målet er, at du som et skønt ungt menneske kan stå stærkere med dig selv både psykisk og kommunikativt og derigennem øge din trivsel. Vi går på opdagelse i vores medfødte mentale sundhed og hvordan alle vores oplevelser skabes – det er nemlig herigennem, at vi kan få løsnet op for bekymringer og tristhed.

Når vi føler os låst i og omkring en situation, så kan det være ekstra svært at få åbnet op og talt med sine nærmeste om det. I de tilfælde kan det være meget hjælpsomt at mødes med andre i et fortroligt rum.

At være i et fællesskab, hvor du ikke bliver bedømt, analyseret eller gjort forkert, er enormt gavnligt for at finde hjem til den indre sundhed som ALTID er med dig – men som vi mennesker ofte får overhørt.

Du får ingen lektier, og vi graver ikke i fortiden. Du deler det du har lyst til, og hvis ikke du har lyst til at dele noget som helst, så beder jeg dig ikke om det.

Kom og find vejen hjem til din indre ro og glæde.

 

 

Kontakt_marieberre

6 gode grunde til at deltage 

  • Du møder andre unge, som du kan spare med.
  • Du får et fortroligt rum, hvor du kan dele dine tanker & udfordringer.
  • Du får kendskab til forståelsen “De tre principper” om din indre medfødte sundhed.
  • Du får et fantastisk indblik i 4 medfødte evner, som kan hjælpe dig i enhver samtale og konfliktsituationer.
  • Du lærer, hvordan du hurtigt kan tjekke ind med dig selv og finde ro.
  • Du får 25% rabat på almindelige 50 min. coaching-sessioner i perioden hvor forløbet er igang.

Praktiske oplysninger

Forløbet starter torsdag den 24/10-2024

Tid: Fra kl. 17:00-19:00

Pris 1650,- kr.  for hele forløbet.

Vi mødes 8 gange:

24/10, 31/10, 14/11, 21/11, 28/11, 5/12, 12/12 og 19/12-2024.

Tilmelding og spørgsmål: Kontakt Marie

Obs! Vi får indimellem selskab af min hund Miko. Er du bange for hunde eller allergisk, så skriv det til mig.

Mission_Marie Berre

Det siger kunderne

Jeg har været rigtig glad for sessionerne med Marie, både på det private og professionelle plan. Marie formår at skabe et trygt rum, hvor alt er tilladt og det er rart at være.

Hun er knaldgod til sit fag, god til at inspirere, motivere og giver en gå-på-mod de næste skridt.

Ann-Louise De Molade

Min datter på 14 år har haft et fantastisk forløb hos Marie. Allerede fra første møde havde snakkende med min datter en god effekt. Det første jeg lægger mærke til er min datters smil efter første samtale. Snakkende med Marie har givet min datter mere selvtillid samt masser af brugbare redskaber til at klare sig gennem livet som ungt menneske. Jeg vil varmt anbefale Marie Berre.

Mor til pige på 14 år