OM Marie
Kommunikation & mindset・coach med et KÆMPE ønske om, at få verden til at tale bedre sammen via den enkeltes medfødte sundhed og personlige egenskaber.
Kommunikation & mindset・coach
siden 2018
Velkommen til min samtale-verden!
Jeg brænder for at skabe bedre trivsel og dermed mere sund kommunikation i vores samfund. Kommunikation er jo nøglen til enhver relation – Når vi har et sind der er i balance, kommunikerer vi bedre med verden omkring os. Og jeg syntes virkelig, at vi har brug for mere omsorg, respekt og forståelse af hinanden.
Jeg har i rigtig mange år levet af at have samtaler med andre mennesker via mit virke i kundeservicebranchen -både som medarbejder, leder og coach. De mange tusinde samtaler har lært mig en masse om, hvordan vi mennesker reagerer og agerer i forskellige situationer – og hvordan man med fordel kan hjælpe, guide, udvikle og tale med mennesker som er i pressede situationer, som vi er uenige med, som er sorgfyldte eller som vi skal samarbejde med.
Den sunde samtale starter i vores sind. God kommunikation starter altså indefra.
Den viden og erfaring ELSKER jeg at dele. Er du blevet interesseret i hvordan og om jeg kan hjælpe jeres virksomhed?
Min historie
Jeg er mor til en skøn teenage-dreng, og bosat i Glumsø på Sjælland.
I mere end 30 har jeg arbejdet med i og med kundeservice. Både i det fysiske møde og via telefon.
Jeg er uddannet kognitiv mentor og har to uddannelser indenfor den psykologiske forståelse kaldet De tre principper.
Gennem årene er mine uddannelser og erfaring smeltet sammen, og jeg har fået en passion for at skabe meningsfulde samtaler gennem et sundt mindset. Derfor har jeg dedikeret mit arbejde til at hjælpe både virksomheder og privatpersoner ♡
Velkommen til min verden af coaching og kommunikation, hvor jeg ikke kun stræber efter at skabe bedre samtaler men også bedre trivsel.
Coach, guide, vejviser…
Jeg er lidt af det hele, syntes jeg. Min fornemmeste opgave er nemlig at pege mod den indre medfødte sundhed som vi alle besidder ♡
Min tilgang er inspireret af De Tre Principper, en forståelse, der beskriver hvordan vores oplevelser skabes indefra og ud. Den bringer jeg med ind i alt, hvad jeg laver, da den er utrolig hjælpsom. Jeg hjælper virksomheder med at skabe bedre kundeservice og gode relationer via sunde samtaler.
Arbejdet jeg udfører, handler ikke kun om at løse problemer, men om at opdage nye perspektiver, finde styrken i nærværet, og lade klarhed og glæde opstå naturligt. Når vi slipper tankemylderet, åbner vi op for muligheden for nye indsigter og bedre relationer – både til os selv og til andre.
Jeg glæder mig til at skabe gode samtaler med jer.